Sjov med Fimo


onsdag, oktober 28th, 2009

Jeg vil gerne bruge dette indlæg på et materiale som man kan bruge til rigtig mange sjove ting. Nemlig FIMO ler. Fimo er en kunstig ler, som man hærder i ovnen når den er formet som man vil, derefter bliver den som brændt ler, og kan blandt andet bruges i vand i snekugler, eller males, slibes eller hvad man nu kan finde på.

Fimo kan fås i de fleste hobbybutikker rundt omkring, og man kan få sjove “startsæt”, hvor der medfølger brugsanvisning til at lave tingene. Der findes blandt andet pirater, monstre, søde rammer og meget mere. FIMO fås naturligvis også som grundmasse i en masse flotte farver.

Hobbymesse i Fredericia


fredag, oktober 9th, 2009

Nu er der ikke længe til året hobby messe i Fredericia løber af stablen. Messen er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor du kan møde alle de danske hobbybutikker, og se nye trends og ideer. Der er også rig mulighed for at få fyldt op med hobbyartikler, for der plejer at være rigtig mange gode tilbud

Arrangementet finder sted fra den 23. til den 25. oktober, og entre koster 80 kr.

Du kan se mere om hobbymessen i Fredericia på deres hjemmeside, kreativedage.dk

Så blev det omsider hobbyvejr


søndag, maj 3rd, 2009

Nej hvor er det dejligt. Regnen siler stille ned, og skyller alt støvet af verden, og giver frisk næring til græs og planter.

Udover at det er dejligt med regnvejr fordi det får alting til at gro, og giver havehobby folket ro i sindet, så er det også som balsam for sjælen for alle os der ynder at sysle med indendørs hobby. Det er nu engang nemmere at tage sig sammen til at komme videre med hækleriet når regnen siler ned, end når solen skinner, og lokker til gåture og udendørs hygge.

Ifølge dagens vejrudsigt fra DMI ser det iøvrigt ud til at det bliver hobby vejr den næste uges tid:femdgn_sydjylland

Så hold øje med bloggen, der kan nemt komme et indlæg eller to om mine hobbyer, når nu vejret er til det.